Optagelse af medicinen

Lægemidler kan, som omtalt i afsnittet "Lægemiddelformer", gives på mange forskellige måder.

Ved indgivelse gennem munden, indsprøjtning i kroppen eller ved indføring i endetarm bliver midlet optaget i kroppen og med blodet ført rund til alle organer. Ved påsmøring af huden, drypning af øjne og ører mv. er optagelsen i kroppen minimal, - der er da i det store hele kun tale om lokalbehandling.

Indtagelse gennem munden
Når lægemidlet er sunket, passerer det gennem spiserøret til mavesækken. Her blandes det med mavesaft og passerer efter få timer videre til tolvfingertarmen, hvor det blandes yderligere med fordøjelsesenzymer fra leveren og bugspytkirtlen (pancreas). Herefter optages midlet gennem tarmslimhinden til det fintmaskede blodkarnet (hårkar), der ligger i denne.  Lægemidlet findes nu opløst i blodet og føres til leveren, og videre herfra til hjertet. Fra hjertet passerer blodet gennem lungerne, hvor det bliver iltet og afgiver kuldioxid, og tilbage til hjertet igen. Dernæst pumpes blodet ud i det såkaldte store kredsløb, hvorunder det passerer gennem samtlige organer i kroppen (huden, muskulatur, hjernen & nervesystemet, milt, bugspytkirtel osv. osv. Det kommer rundt overalt). Via venerne vender det tilbage til hjertet, og løber herfra rundt i lungerne og kroppen igen.

Efter nogen tid er lægemidlet helt optaget i kroppen, og cirkulerer med blodet. Under cirkulationen afgives der hele tiden noget af lægemidlet til organerne. I leveren omdannes midlet til andre kemiske stoffer, der udskilles med galden, eller passerer videre og udskilles i nyrerne. Visse lægemidler udskilles direkte til urinen ved hjælp af nyrerne. Således falder mængden af lægemiddel ganske langsomt, og til sidst er det hele udskilt.

Efter indgivelse af en tablet stiger koncentrationen af lægemidlet i blodet de første 1-2 timer. Herefter begynder koncentrationen at falde igen. Hvor hurtigt dette fald foregår, afhænger af det enkelte lægemiddel. Det har naturligvis samtidig noget at gøre med hvor længe, midlet virker. Visse lægemidler mister virkningen allerede efter 3-4 timer, mens andre virker i op til et døgn. Denne udskillelseshastighed er igen bestemmende for, hvor ofte, midlet skal gives for at bevare en konstant virkning.

Almindelige hovedpinetabletter som magnyl eller kodimagnyl (der hovedsageligt består af acetylsalicylsyre) virker hos hunde i 6-8 timer, stort set ligesom hos mennesker. Men hos katte udskilles acetylsalicylsyre så langsomt, at en tablet virker i helt op til 48 timer. Hvis man ved en fejl én, eller endog flere gange dagligt, giver en kat magnyl eller kodimagnyl, ender den med at blive forgiftet med lægemidlet.

Som nævnt bliver en del af et lægemiddel kemisk omdannet, når det passerer leveren. Omdannelsesprodukterne er som regel uvirksomme stoffer, der nemt udskilles via galden til tarmen, eller via nyrerne til urinen.

Ved svære leversygdomme kan omdannelse/nedbrydning af lægemidler i leveren være betydelig nedsat. Det indebærer, at koncentrationen af lægemidlet i blodet stiger, og der kan indtræffe lægemiddelforgiftning.

Hvis der er tale om lægemidler, som hovedsageligt udskilles uomdannet via nyrerne og patienten har delvis svigtende nyrefunktion, kan samme situation indtræffe: Koncentrationen af lægemidlet i blodet stiger, og der er fare for forgiftning.

I sådanne situationer skal dyrlægen være agtpågivende og anvise reduceret dosis.

Når dosis øges stiger koncentrationen af lægemidlet i blodet. Hvis man givet dobbelt dosis, vil man som hovedregel se, at koncentrationen stiger til det dobbelte,  men det gør virkningen ikke.

Øgning af dosis ud over det anbefalede niveau vil som regel ikke medføre øget virkning, men derimod øget bivirkning af det pågældende lægemiddel.

Man skal derfor ikke falde for fristelsen til at give en større dosis, end dyrlægen har ordineret.

Andre måder at give medicin på.
Ved indsprøjtning af et lægemiddel stiger koncentrationen til det maksimale niveau hurtigere, end når et middel indgives gennem munden, - det er specielt tilfældet når midlet indsprøjtes direkte i en blodåre.

Udskillelsen foregår derimod med samme hastighed som ved indgivelse gennem munden.