Lægemiddelformer og anvendelse af lægemidler

Lægemiddelformer
Før et givet lægemiddelstof kan anvendes, skal det i de fleste tilfælde forarbejdes til en praktisk anvendelig form.

De forskellige lægemiddelformer har hver deres egenskaber og anvendelsesmåde.
I det følgende beskrives de lægemiddelformer, som er mest anvendt til hest, hund, kat, gnavere og fugle.

Lægemiddelformerne kan deles op i følgende hovedgrupper:

• Lægemidler, som gives gennem munden
• Lægemidler, som gives i øjet
• Lægemidler, som gives i øret
• Lægemidler, som indføres i endetarmen
• Lægemidler, som indtages gennem næsen
• Lægemidler, som påføres huden
• Lægemidler, som indføres i skeden
• Medicinsk shampoo

Lægemidler, som gives gennem munden
Tabletter er den mest almindelige lægemiddelform. Tabletter er som regel runde eller ovale, og kan være forsynet med en delekærv, så de er nemme at dele. I visse tilfælde er tabletter overtrukket med sukker eller lignende.
Faste lægemidler, der indtages gennem munden, bør i princippet tages sammen med vand. Det kan dog være svært at få dyret til at drikke vand lige efter. I praksis giver man som regel tabletter sammen med en smule velsmagende mad, fx leverpostej. Derved opnår man, at dyret faktisk får medicinen, samt at medicinen kommer helt ned i mavesækken med det samme; den må nemlig helst ikke blive siddende i spiserøret. Mange dyr er desuden tilbøjelige til at drikke lige efter, at de har spist, hvilket er en yderligere fordel.
Men nogle dyr - især katte - kan være meget skeptiske: Så snart de lugter noget usædvanligt, vil de absolut ikke spise noget som helst. Da kan det blive nødvendigt at give tabletten med "magt".
Man skal være to om det; den ene holder, snakker og beroliger dyret, mens den anden åbner dyrets mund, og lægger tabletten helt tilbage på tungen. Det er herefter en god idé med en hurtig bevægelse med fingerspidsen at skubbe tabletten længere ned i dyrets hals. Så kan hunden eller katten næsten ikke undgå at synke. Men det er nemmere sagt end gjort, specielt hvis dyret ikke er videre samarbejdsvilligt. Der er imidlertid ingen fare for at beskadige noget ved denne manøvre, ej heller for at tabletten kommer i luftrøret (den "gale hals"), for struben lukker så godt sammen, at det simpelthen ikke kan ske.

Kapsler: Foruden tabletter kan man komme ud for, at skulle give kapsler. I en kapsel ligger lægemidlet som et pulverformet stof inde i en gelatinekapsel, hvorved smagen gøres neutral. Kapsler gives på samme måde som tabletter.

Granulat: Granulat består af ensartede korn. Denne lægemiddelform anvendes sjældent til dyr.

Depottabletter/-kapsler/-granulat er opbygget således at lægemidlet afgives ganske langsomt i mavesækken og tarmen. Herved strækkes virkningen over et længere tidsrum, og eventuelle bivirkninger reduceres. Det bevirker til gengæld også, at virkningen først indtræder efter nogle timer. Derfor er depotmedicin mest velegnet til behandling af kroniske smerter.
Depottabletter/-kapsler/-granulat må ikke tygges, - depotvirkningen går tabt, idet lægemidlet herved straks frigives.

Enterotabletter/-kapsler/-granulat er opbygget således at lægemidlet først frigives i tarmen. Denne opbygning anvendes i forbindelse med lægemidler, som ikke tåler at komme i kontakt med mavesyren.

Mikstur og dråber er medicin i flydende form. Det er den fortrukne form til gnavere og fugle. Medicinen gives med målepipette eller sprøjte direkte i munden/næbet; i visse tilfælde dog i maden eller drikkevandet. Det er vigtigt at bruge den vedlagte dråbetæller, idet dråberne ellers kan blive for store eller for små.

Lægemidler, som påføres huden
Lægemidler, der påføres huden er beregnet til at virke lokalt. Ved anvendelse af disse lægemidler bør man være omhyggelig med at vaske hænder både før og efter påsmøring; både for ikke at forurene medicinen med urenheder fra hænderne, men også for at mindske  risikoen for udvikling af allergi. Eller brug en engangshandske, - det er både nemt og hygiejnisk.
Creme, salve og pasta er alle beregnet til at blive smurt på ved lokale sygdomstilstande i huden.
Creme indeholder vand, og er nemt at smøre på og massere ind i huden, og ligeledes nemt at vaske af. Salve er lidt tykkere i konsistensen, og kan være vanskeligt at vaske af. Pasta er meget fast, svært at påføre og svært at vaske af, og anvendes heller ikke ret meget.
Når man anvender creme og salve til hunde og katte, er problemet især, at patienten ofte vil prøve at slikke medicinen af igen med det samme. For at få den bedste virkning bør man være omhyggelig med at gnide cremen eller salven helt ind i huden ved at massere i 10-15 sek. Dernæst kan man, for så vidt det drejer sig om hunde, foretage påsmøringen lige inden man går en tur med hunden. Den vil så blive optaget af andet end at slikke medicinen af.

Liniment er flydende medicin, og anvendes til dyr i ringe udstrækning. Liniment er nemmere at gnide ind i huden end creme.

Gel er lidt fastere i konsistensen og anvendes ligeledes sjældent.

Pudder var tidligere meget anvendt til udvortes behandling, men anvendes nu sjældnere.

Lægemidler, som gives i øjet
Et lægemiddel til brug i øjne er sterilt i den uåbnede emballage. Det er vigtigt at være omhyggelig i brugen af øjenmedicin. Forsøg så vidt muligt at undgå at berøre øjet og øjenomgivelserne med tubespidsen eller flaskens dråbeanordning, når du behandler. Det nedsætter risikoen for at medicinen bliver forurenet med bakterier. Men det kan være svært at undgå, hvis der er tale om en lidt nervøs og urolig hund eller kat.

Øjendråber  skal virke lokalt i øjnene eller evt. i øjenomgivelserne. Træk lidt ned i nederste øjenlåg og giv dråberne i folden indenfor øjenlågets kant. Det kan være svært, hvis dyret er uroligt, og hvis det er tilfældet, må man bare koncentrere sig om at få medicinen ind i øjet. I langt de fleste tilfælde er det ikke forbundet med større ubehag, hvis dråberne "rammer" øjeæblet i stedet for folden.
Som nævnt er øjendråber sterile ved udlevering fra apoteket, men så snart man har åbnet tuben eller flasken, er der risiko for at medicinen forurenes med bakterier fra luften. Risikoen er naturligvis større, hvis tubens eller flaskens spids forurenes ved berøring af øjet eller dets omgivelser. Det er baggrunden for, at øjendråber ikke må anvendes i mere end en måned efter at emballagen er åbnet (efter "anbrud", som der står på emballagen).

Øjensalve er, som navnet siger, øjenmedicin i salveform. Det gives næsten på samme måde som øjendråber; man trækker ned i nedre øjenlåg, og lægger en "stribe" salve i folden.
Men, som tidligere nævnt, er dette nemmere sagt end gjort, hvis dyret er uroligt eller bange.
De samme forhold vedrørende udefra kommende forurening gør sig gældende for salve som for øjendråber. Øjensalve må dog anvendes i op til  2 måneder efter, at emballagen er åbnet

Øjenbadevand er en steril desinficerende opløsning, som anvendes til øjenbadning, fx hvis der er kommet snavs i øjet, eller ved småinfektioner. Midlet kan anvendes ved at væde en tot vat eller vatrondel med badevandet og tørre øjet, eller øjenbadevandet kan dryppes direkte i øjet. Af hensyn til risiko for forurening bør øjenbadevand ikke anvendes i mere end 4 uger efter åbning af emballagen

Lægemidler, som gives i øret
Øredråber er, som navnet antyder, flydende medicin beregnet til inddrypning i øret.Løft op i ørelappen og lad dråberne "falde" ned i øregangen. Prøv evt. først i køkkenvasken, så du ved, hvor kraftigt du skal trykke på flasken for at få en dråbe ud. Det kan være svært at tælle dråberne, især hvis hunden/katten er urolig, og hele tiden flytter hovedet. I stedet må man evt. undlade at prøve på at tælle dråberne, og så give hele portionen på een gang ved hjælp af et "passende" tryk på flasken.
Mange øredråber skal omrystes før brug, og de må ikke opbevares i køleskab, da det så kan være ubehageligt for patienten at blive dryppet (med kolde dråber). Opbevar ved stuetemperatur.

Lægemidler, som indføres i endetarmen
Lægemidler til indføring i endetarmen er beregnet til at virke lokalt i endetarmen, eller til at blive absorberet gennem slimhinden og dernæst virke i hele kroppen. Der kan være tale om stikpiller eller opløsning til indhældning, såkaldt klyster eller lavement.

Stikpiller er torpedoformede piller, der er beregnet til indføring i endetarmen. Pillerne er pakket i folie, og er lidt fedtede på overfladen, så de er nemme at indføre. Brug en handske og før stikpillen ind med den spidse ende forrest. Stikpillen kan deponeres lige inden for lukkemusklen, dvs. at man mindst skal føre det yderste led af fingeren ind i tarmen.

Klyster eller klyx er en væske beregnet til indhældning, - som regel i forbindelse med forstoppelse. Væsken er for det meste emballeret i en plasticbeholder, som er forsynet med en studs.
Brug en engangshandske og før studsen ind i tarmåbningen; tryk så på beholderen for at deponere væsken i tarmen.
Klyster kan være sæbespåner pisket op i vand. Indhældning kan da foretages med en beholder forsynet med et udløb i bunden og en påsat gummislange. Det er dog noget, der skal foregå hos dyrlægen.

Lægemidler, som indtages gennem næsen
Lægemidler, der indgives gennem næsen, er beregnet til at virke lokalt i næsen.
Næsedråber dryppes i næseborene, fx for stoppe blødning. Det er svært, for alle dyr finder det ubehageligt. Denne form for indgivelse anvendes da også overordentlig sjældent.
Næseaerosol er en medicinform, hvor medicinen ved hjælp af drivgas eller anden anordning forstøves og derpå indåndes. Denne form anvendes til heste. Hesten forsynes med en maske, og så ledes den forstøvede medicin ind i masken.

Lægemidler, som indføres i skeden
Disse lægemidler er beregnet til at virke lokalt i skeden. Der kan være tale om stikpiller og skyllevæske
Denne medicinform anvendes næsten udelukkende hos dyrlægen, og skal derfor ikke omtales nærmere her.

Medicinsk Shampoo
Medicinsk Shampoo er beregnet til behandling af pels og hud. Pelsen gøres våd og shampooen maseres ind. Shampooen skal som hovedregel sidde i pelsen i 5-10 min. og derpå skylles meget grundigt ud. Følg i øvrigt brugsanvisningen og dyrlægens anvisninger.