Hvem er vi | Profil | Mail et forslag | Links
  • Forside
  • Hund
  • Kat
  • Hest
  • Gnaver
  • Fugl
  • Pleje
  • Medicin
  • Videnskab
  • VetFamily
  • Nyhedsbrev
  • e-butik
 
  • Kaninleksikon
  • Gnaverleksikon
 
 

Myxomatose

Udbrud af kaninpest (myxomatose) i Danmark

 

Der er for tiden et udbrud af kaninpest i Danmark.

 

Myxomatose er udbredt over hele verden og ses normalt kun sporadisk i Danmark med et par udbrud om året. I 1998 blev der dog registreret 11 udbrud af kaninsygdommen.

 

Det nuværende udbrud er noget mere omfattende end normalt.

 

Der er tale om en meget smitsom sygdom.

 

Sygdommen myxomatose skyldes infektion med et virus. Den rammer kun kaniner, men er uhyre smitsom. Sygdommen smitter ved direkte kontakt mellem kaninerne, og indirekte via f.eks. insekter, fælles foder, halm og udstyr til kaninerne. Desuden kan den overføres af menneskehænder, der har været i kontakt med kaniner andre steder.

 

For at undgå smitte anbefaler Fødevarestyrelsen følgende forholdsregler:

 

• Lad være med at røre ved andres kaniner, hvis du selv har en kanin.

 

• Lad være med at tage din kanin med på besøg hos andre kaniner.

 

• Lad være med at bruge andres udstyr til kaniner.

 

• Vask dine hænder grundigt, hvis du har rørt ved kaniner i børnehaven eller på fritidshjemmet.

 

På grund af udbruddets omfang anbefaler Fødevarestyrelsen endvidere at du som hovedregel lader din kanin vaccinere mod sygdommen.

 

Vaccinen skal gives til kaniner 2 gange med 3-4 ugers mellemrum og fuld beskyttelse kan forventes ca. 2 uger efter sidste vaccination.

Dyrene skal minimum være 4 uger gamle ved første vaccination. Drægtige dyr og dyr der er svækkede eller har andre infektioner må ikke vaccineres, men ellers tilrådes det at vaccinere hele bestanden af kaniner for at opnå en god besætningsimmunitet. Dyr, der ikke kan vaccineres, bør holdes adskilt fra de vaccinerede kaniner for at undgå at de smittes de første dage efter vaccination.

 

Ønsker du at få vaccineret dine kaniner eller har du mistanke om at dine kaniner er smittede med myxomatose kan du henvende dig til en Vetfamily klinik. (www.vetfamily.dk)

 

På grund af smittefaren ved sygdommen skal vi bede dig om :

 

• At du bestiller tid til konsultationen telefonisk.

 

• At du lader din kanin vente i bilen når du kommer med den, således at den første del af konsultationen kan ske ved at dyrlægen eller veterinærsygeplejersken ser på kaninen udenfor dyrehospitalet for at begrænse smitterisikoen mest muligt.

 

Hvis din kanin er allerede er smittet er der intet at gøre da sygdommen er dødelig.

 

Kaninen bør i så tilfælde som hovedregel aflives, både for at begrænse dens lidelser samt for at forhindre en spredning af sygdommen. Jvf BEK nr 948 af 02/12/1992

 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=78399

 

 

Er kaninen ikke smittet kan der normalt gennemføres en vaccination der skal gentages efter ca 3-4 uger.

 

Det er vigtigt, at der foretages en sundhedsundersøgelse af kaninen inden vaccinationen foretages, da det kan have” fatale” følger, hvis man vaccinerer en kanin, der i forvejen er syg, da det man vaccinerer med er en svækket udgave af virusen.

 

 

Læs mere om myxomatose hos :

 

Fødevarestyrelsen :

 

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/kaninpest.htm

 


 
 
Indholdet der findes på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse. ©2000-2005 Netdyredoktor A/S