Hvem er vi | Profil | Mail et forslag | Links
  • Forside
  • Hund
  • Kat
  • Hest
  • Gnaver
  • Fugl
  • Pleje
  • Medicin
  • Videnskab
  • VetFamily
  • Nyhedsbrev
  • e-butik
 
  • Sygdomsleksikon
  • Tema
 
 

Giardia hos fugle

Af dyrlæge Thomas O. Larsen.

Hvad er giardia hos fugle?
Giardia  er en encellet tarmparasit, som især giver problemer hos undulater og nymfeparakitter.

Hvad er symptomerne på giardia?

  • Giardiainfektion giver i mange tilfælde ikke nogen symptomer, og fuglene lever som raske smittebærere.
  • Nogle fugle får diarre, som er slimet grålig. Enkelte fugle får kløe i regionen omkring kloakåbningen, hvilket resulterer i fjerpilning i denne region.


Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen giardia?
I forbindelse med  konsultation hos dyrlægen tages en frisk afføringsprøve, som  kan afsløre parasitten ved at man direkte undersøger prøven under mikroskop. En anden metode er, at farve en afføringsprøve efter specielle farvemetoder, og derefter påvise cyster fra giardia i mikroskop. Giardia kan også påvises af såkaldte snabtest.

Hvordan behandles giardia?
Behandlingen af giardia sker med medicinsk behandling i 10 dage.

Derudover skal buret rengøres og derefter desinficeres med f.eks. Virkon S.

Hvordan er fremtiden for din fugl, hvis den har giardia?
Når fuglen har gennemført behandling, er mulighederne for fuld helbredelse gode.

Hvorfor får fugle giardia?
Fuglene smitter hinanden ved kontakt. Dette ses typisk i voliereanlæg, hvor mange fugle holdes sammen. Risikoen øges, hvis der er en relativ hyppig udskiftning i fuglene.

Hvad er risikoen for, at din fugl får giardia?
Fugle, som sidder alene, samt mindre fuglehold uden kontakt med andre – f. eks. vilde - fugle, er uden risiko for smitte. Problemet er mest udbredt i voliereanlæg med undulater eller nymfeparakitter.

 
 
Indholdet der findes på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse. ©2000-2009 Netdyredoktor A/S