Chokolade - HUND
Af dyrlæge Simon Vølund.

De fleste regner chokolade for at være usundt, men det er de færreste, der ved, at indtagelse af store mængder for dyr ligefrem kan være giftigt og i værste tilfælde endda dødeligt!
Hvilken gift indeholder chokolade? Chokolade og kakaopulver indeholder det giftige stof theobromid. Der er forskel på, hvor meget theobromid, forskellige typer af chokolade indeholder. Forskellige chokolade- og kakaoprodukter er nedenfor opstillet efter indhold af theobromid (kakaobønner indeholder mest; hvid chokolade mindst): - Kakaobønner
- Kakaopulver
- Mørk chokolade
- Mælkechokolade
- Pulver til drikkechokolade (tørt)
- Hvid chokolade
Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig? Symptomerne viser sig indenfor de første 24 timer efter indtagelse. Typisk vil man se opkastning, mavesmerter, øget spytsekretion, øget drikkelyst, rastløshed, øget aktivitet, hyppig vandladning, ukoordinerede bevægelser og hjertebanken.
I mere alvorlige tilfælde vil man se muskelstivhed, hurtig vejrtrækning, diarré, urininkontinens, blodig urin, blåfarvning af slimhinder, feber og kramper. I meget sjældne tilfælde kan dødsfald forkomme som følge af akutte kredsløbsproblemer.
Hvad kan man gøre for at undgå giften? Lad være med at give din hund chokolade som godbidder. Husk at opbevare chokoladen utilgængeligt.
|