Hvem er vi | Profil | Mail et forslag | Links
  • Forside
  • Hund
  • Kat
  • Hest
  • Gnaver
  • Fugl
  • Pleje
  • Medicin
  • Videnskab
  • VetFamily
  • Nyhedsbrev
  • e-butik
 
  • Medicinleksikon
  • Om lægemidler
 
 

Felimazole®
Receptpligtig

Indhold
Middel til behandling af overproduktion af hormoner fra skjoldbruskkirtlen (hyperthyreoidisme) hos kat.
Virksomme stof: Thiamazol.


Indehaver af markedsføringstilladelse i Danmark
Arnolds Veterinary Products

United Kingdom

Repræsentant i Danmark

Orion Pharma Animal Health

Møllevej 9A

2990 Nivå

 
Anvendelse
Kat: Til livsvarig behandling af overproduktion af hormoner fra skjoldbruskkirtlen (hyperthyreoidisme). Kan også anvendes til at stabilisere den hyperthyreoide kats tilstand, forud for at skjoldbruskkirtlen fjernes operativt.

Ved hyperthyreoidisme øges stofskiftet: Katten taber i vægt, på trods af at den spiser mere end normalt; den kan være hvileløs, irritabel, have forøget puls, sjusket pels, diarre, øget drikkelyst og urinering, og kan kaste op.


Må ikke anvendes:
Til drægtige og diegivende katte.

Bør ikke anvendes:

Til katte der lider af systemiske sygdomme (eks. primær leversygdom el. sukkersyge), autoimmun sygdom, forstyrrelser af de hvide blodlegemer, blodplader, eller til katte med koagulationsdefekter af blodet.


Bivirkninger:
Ofte milde og forbigående. Behandling bør kun standses, ved mere alvorlige bivirkninger. Disse vil som oftest forsvinde 7-45 dage efter ophørt behandling. Af alvorligere bivirkninger kan nævnes: opkastning, manglende appetit, sløvhed, svær kløe, hudafskrabninger på hoved og hals, forandringer i blodet. Alle dyr der virker utilpasse under behandlingen, bør få udtaget en blodprøve til undersøgelse.


Drægtighed og laktation:
Må ikke anvendes.


Forsigtighedsregler:

Hvis dosis overstiger 10 mg/kg pr. dag, skal dyret overvåges særlig omhyggeligt. Katte med nedsat nyrefunktion, bør kun få Felimazole efter en grundig afvejning af risici og fordele. Vask hænder efter håndtering af præparatet, eller ved håndtering af kattegrus anvendt af behandlede katte. Gravide kvinder bør bruge handsker ved håndtering af kattegrus anvendt af behandlede katte.

Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til:

Kat.

Dosering:
Til langtidsbehandling:

1 tablet (5 mg) en gang dagligt. Efter 3 uger bør dosis evt. reguleres i henhold til totalt T4 i blodet (T4 er et hormon, der stammer fra skjoldbruskkirtlen). Hvis dosis herefter skal forhøjes til 10 mg, skal denne fordeles på 2 daglige doseringer af 5 mg, som gives morgen og aften. Hvis det derimod viser sig at dosis er for høj, bør der findes en anden behandlingsmetode, da tabletterne ikke må knuses eller deles.

Under denne livslange behandling, bør der med jævne mellemrum udtages blodprøver, som undersøges for relevante blodværdier. Dosis kan justeres efter behov (efter dyrlægens anvisninger). Dosis må ikke overstige 20 mg/dag.


Administrationsmåde:

Gives i munden på katten.


Findes som:

5 mg tabletter (100 stk i plastbeholder)

Opbevaring:
Ikke over 25 ْC. Hold beholderen tæt lukket for at beskytte mod fugt.

 

 
 
Indholdet der findes på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse. ©2000-2005 Netdyredoktor A/S