Hvem er vi | Profil | Mail et forslag | Links
  • Forside
  • Hund
  • Kat
  • Hest
  • Gnaver
  • Fugl
  • Pleje
  • Medicin
  • Videnskab
  • VetFamily
  • Nyhedsbrev
  • e-butik
 
  • Sygdomsleksikon
  • FAQ
  • Forgiftning
  • Tema
  • Symptomguiden
  • Racekatte
 
 

Slidgigt

Af dyrlæge Mogens Brix Christensen

Hvad er slidgigt hos katte?
Knoglevæv og ledbrusk, der bliver udsat for gentagne overbelastninger i form af træk, tryk eller slag, reagerer ved kroniske, nedbrydende forandringer. I knoglevævet bliver der tæt ved leddene dannet små benspidser, og de kan med tiden udvikle sig til omfattende benbroer, som begrænser det enkelte leds frie bevægelighed.

Nye knogledannelser kommer især de steder, hvor ledbånd og sener hæfter på knoglevævet. På røntgenbilleder kan man se de nye vævsdannelser, der sidder på randen af de enkelte led og på undersiden af ryghvirvlerne. Røntgenbilleder kan også afsløre små bruskflapper på ledbrusken, såkaldte ledmus, men omfanget af forandringerne bliver ofte først opdaget, når dyrlægen under en operation af katten åbner de led, der er blevet angrebet.

Gigtforandringerne sker ofte i rygsøjlens hvirvel-led. Forandringerne opstår især i de bageste brysthvirvler og de forreste lændehvirvler, og det medfører stivhed i ryggen. De samme forandringer kan opstå på overgangen mellem de bageste lændehvirvler og korsbenet. Hvirvlerne kan være så kraftigt belagt med nye vævsdannelser, at de er helt ubevægelige i forhold til hinanden.

Ved kraftig fysisk anstrengelse kan der opstå små mikroskopiske brud i benbroerne, og det kan i en periode give katten stærke smerter i det område af kroppen. De samme type gigtforandringer kan opstå i alle led, hvis de bliver udsat for en kraftig påvirkning, der overstiger en naturlig belastning.

Hvad er symptomerne på slidgigt?
De symptomer, du først bemærker hos katten, er smerter og manglende vilje til at flytte sig mere end højst nødvendigt. Det kan være svært for den at komme i gang efter hvile, men når led, sener og muskler først er varmet op, aftager smerterne.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen slidgigt?
Ved en grundig undersøgelse af katten vil dyrlægen opdage hævelse og ømhed i og omkring det angrebne led. Røntgenundersøgelser vil afsløre de sygelige forandringer i leddets forskellige vævsdele.

Hvordan behandles slidgigt?
Hvis din kat har slidgigt, skal du forsøge at skåne den for unødvendige stresspåvirkninger. Den skal have passende afveksling mellem hvile og motionering. Det er vigtigt, at det led, der er angrebet, ikke bliver udsat for så stor fysisk påvirkning, at kattens smertetærskel bliver overskredet.

Kraftig overvægt medvirker til, at alle kroppens led bliver belastet unødvendigt meget.

Du skal være meget forsigtig med at give din kat smertestillende medicin. Katte kan slet ikke tåle de midler, der bruges til mennesker. Du skal derfor aldrig på egen hånd forsøge at give din kat smertebehandling, men altid først spørge din dyrlæge til råds.

Hvorfor får katte slidgigt?
Man kender ikke den egentlige årsag til slidgigt, men mange undersøgelser tyder på, at overbelastning af ledfladernes bruskbeklædning fremkalder nedslidning og nedbrydende forandringer. Ustabilitet i det enkelte led skaber risiko for vrid, tryk og trækbelastninger, som kroppen forsøger at kompensere for ved at producere nye vævsdannelser, der kan være med til at stabilisere ledfunktionen.

Ud over fysisk overbelastning af leddene kan uhensigtsmæssig fodring være med til at forstærke symptomerne. Hos katte, der indtil toårsalderen bliver fodret med store mængder rå lever, kan man se voldsomme knoglenydannelser omkring de lange rørknogler og omkring rygsøjlens hvirvler, især i hals og brystregion. Årsagen er muligvis en voldsom overforsyning af A-vitaminer.

Anden viden om slidgigt hos katte:
Kulde, fugt og træk fremkalder ikke i sig selv slidgigt, men sammen med stresspåvirkning af forskellig art kan det fremprovokere og forværre smerterne, hvis katten i forvejen lider af gigt. Et svækket immunforsvar kan også forstærke gigtsymptomerne.

 
 
Indholdet der findes på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse. ©2000-2005 Netdyredoktor A/S