Muskelhunde - et hurtigt voksende problem Af Lise Lotte Christensen
De sidste 4-5 år er der sket en stor vækst i antallet af såkaldte ”muskelhunde”. Nogle betegner hundene som kamphunde, men betegnelsen er noget upræcis, og derfor anvender vi her benævnelsen ”muskelhunde”.
Kamphundebetegnelsen er upræcis, fordi den dækker over flere kategorier af hunde – både renracede og blandede. Nemlig: 1) hunde, som helt op til i dag har været avlet med kamp for øje, og hvor ”kamp-genet” populært sagt stadig findes. Ved ”kamp-genet” skal forstås en medfødt patologisk aggression, hvor hunden for det første har en meget lav aggressionstærskel, for det andet angriber uden at sende advarselssignaler, eksempelvis ved at knurre, rejse børster, gå på stive ben, først. Og… 2) hunde, som engang i tidernes morgen blev brugt til f.eks. hunde- og tyrekampe, men hvor ”kamp-genet” mere eller mindre er ”avlet ud” af racerne gennem mange generationer.
Dansk Hunderegister oplyser, at der er registreret over 6.000 hunde af muskelhundetypen – heriblandt et meget stort antal såkaldte ”Amerikansk bulldog”. Oven i dette tal kommer dels en stor gruppe blandinger og et – efter politiets vurdering – ganske betydeligt antal muskelhunde, hvis ejere slet ikke har sørget for den lovpligtige registrering (eller ID-mærkning eller forsikring). I alt påregnes der i dag at være mere end 10.000 muskelhunde. Og tallet er voksende!
Hunde og ejere der volder problemer De mange muskelhunde udgør problemer på flere områder: - De er – iflg. dyrlæger og hundeejere – ansvarlige for mange alvorlige overfald på andre hunde.
- De skaber stor frygt i dagligdagen hos andre hundeejere.
- Der har været episoder – både i Danmark og i udlandet – hvor de har overfaldet mennesker.
- Det er ressourcekrævende for politiet at ”komme efter” problemhundene og deres ejere/besiddere.
- Der er mange af muskelhundeejerne, der slet ikke er klar over – eller ikke vil indse – hvad deres hund ”indeholder”. Hundene kræver meget bevist håndtering både i forhold til mennesker og dyr.
- Der er personer, som åbenlyst nyder at kunne dominere gadebilledet ved at lade deres muskelhund gå løs eller ved at lufte den i store kæder, som signalerer magt.
- Der er personer, som decideret anvender hundene til hundekampe.
Det særlige ansvar Ejere af muskelhunde har, efter vores opfattelse, en særlig forpligtelse i forhold til træning og håndtering af hundene. Hundenes størrelse og styrke gør at de kan volde meget alvorlige skader, hvis de går til angreb. Deres baggrund og arvelige egenskaber gør, at de han en kort lunte og kan finde på at angribe andre hunde næsten uden at give varsel først. Når hundene kønsmodnes ses endvidere en udtalt artsfælle aggressivitet – særlig mod hunde af samme køn. Sådanne hunde bør derfor ikke – efter 9-10 måneders alderen – gå løs på steder hvor de kan møde fremmede hunde og mennesker. Social kontakt er vigtig, men hundene bør kun lege med andre kendte ”hundevenner” på en måde hvor kontakten er kontrolleret og hvor ejerne er til stede og opmærksomme. Altså efter aftale med en anden hundeejer (typisk med en hund af modsat køn) og på et sted, hvor der ikke kan tænkes at komme andre hunde fordi. Stramninger af Hundeloven Netdyredoktor/Hundeskolen vil gerne rette fokus på såvel ansvar som stramninger i den nye Hundelov. For det første er det altid hundebesidderens ansvar at have styr på sin hund. Har man en udfarende eller skarp hund, bør man have hunden i en meget kort snor (ikke flexline) og optræde ansvarsbevidst, når man lufter hunden uden for egen have. Haven skal naturligvis også være forsvarligt indhegnet. For det andet gør vi opmærksom på, at den nye hundelov fra 1. juli 2003 giver politiet flere beføjelser i forhold til farlige, og også potentielt farlige hunde. Med den nye lov har politiet fået mulighed for at gribe ind over for en hvilken som helst hund, hvis der er grundlag for at antage, at hunden kan være farlig for sine omgivelser, eller hvis hundens ejer optræder truende med hunden. Og det kan gøres, inden hundene forvolder skade. Bl.a. kan politiet pålægge ejerne, at hunden – som præventiv sikkerhedsforanstaltning – altid skal bære mundkurv og at den altid skal holdes i en solid snor, når den færdes i det offentlige rum. Hvis ejerne overtræder pålægget, kan politiet lade hunden aflive.
Netdyredoktor/Hundeskolen er bekendt med mange steder i landet, hvor store hunde af muskelhundetype spreder skræk og rædsel blandt andre hundeejere og forældre til børn. Men det kan der laves om på. Med den i hånden kan politiet: - tjekke, at hunden har den lovpligtige ID-mærkning (øretatovering eller elektronisk chip). Hvis mærkningen ikke er i orden, kan politiet – for ejerens regning – tage hunden med og lade den mærke og registrere i det lovpligtige Dansk Hunderegister. Det er naturligvis mere effektivt, at politiet tager affære end at vente på, at den uansvarlige hundeejer selv gør det. Ud over at betale for mærkning og registrering i Dansk Hunderegister, skal hundeejeren have en bøde for ikke at opfylde lovkravet om ID mærkning. ID mærkning er alfa og omega i det videre arbejde med at sikre hundens og ejerens opførsel.
- tjekke, at hunden har lovpligtigt hundetegn. Undladelse medfører bøde.
- tjekke, at hunden har en lovpligtig ansvarsforsikring. Undladelse medfører bøde.
- pålægge ejerne af hunde, der virker truende eller farlige altid at føre hunden i snor og altid at lade den bære mundkurv. Ved overtrædelse, kan politiet lade hunden aflive.
- lade hunden aflive, hvis den har forvoldt skade på mennesker eller forvoldt anden væsentlig skade (f.eks. overfaldet andre hunde).
- anbringe hunden i hundepension mens sagen undersøges og indtil hunden – hvis ejeren forlanger det – er blevet testet af en sagkyndig. På den måde forvolder hunden ikke nye skader under sagsbehandlingen.
At sikre hundens identitet via ID-mærkning er centralt i sager, hvor hunden forvolder skade.
Det er ligeledes vigtigt at politiet beslaglægger og anbringer farlige hunde (hunde der har forvoldt alvorlige skader) i hundepension, mens sagen efterforskes. Det er nemlig flere gange sket at hunde på mystisk vis ”forsvinder” væk fra ejeren, hvis ikke hunden beslaglægges. Læs mere: Om hunde og lovgivning på ww.retsinfo.dk/
|