Læs mere om sygdomme og pleje af dyr:
 
Tandbehandling

Tandproblemer er meget hyppige hos vores kæledyr. Ved enhver sundhedsundersøgelse kigges tænderne grundigt efter. Ved kraftig tandstensbelægning bør tænderne renses for at undgå paraodontose og for at bedre lugten fra dyrets mund. En tandrensning foregår i fuld bedøvelse. Når dyret er bedøvet laver vi en grundig undersøgelse af alle tænder og mundhule. Da der ikke er mulighed for at se rodproblemer ved en klinisk undersøgelse anbefaler vi ofte at der bliver taget røntgenbilleder. 
Ved meget komplicerede tandlidelser samarbejder dyrehospitalet med dyrlæge Jens Ruhnau, der udelukkende beskæftiger sig med tandreparationer hos kæledyr.