| Nyhedsbrev april 2006
Fugleinfluenzas indflydelse på hunde Skrevet af Fødevarestyrelsen
Anbefalinger vedrørende hunde Anbefalinger gælder i beskyttelses- og overvågningszoner.
Der er aldrig rapporteret tilfælde af syge hunde smittet med fugleinfluenza af typen H5N1. I Thailand er der blandt gadehunde fra Suphan Buri distriktet fundet hunde med antistoffer mod H5N1, men lignende er ikke rapporteret fra andre steder i verden.
Danmarks Fødevareforskning formoder derfor, at hunde er meget lidt modtagelige for denne infektion. Da der dog er en teoretisk mulighed for smitte af hunde og af hensyn til at begrænse spredning af smitte i zonerne, anbefaler Fødevarestyrelsen følgende forholdsregler til hundeejere i områder, hvor der konstateres fugleinfluenza i vilde fugle: - Hunde luftes i snor, så de ikke kommer i kontakt med vilde fugle.
- Hunde, som kan have været i kontakt med vilde fugle (dvs. enten rullet sig i den død fugl eller har samlet en vild fugl op), vaskes med sæbe når man kommer hjem.
- Syge eller døde hunde, som kan have været i kontakt med inficerede fugle, skal undersøges af en dyrlæge.
Du kan finde flere informationer om fugleinfluenza og hunde under spørgsmål og svar, samt på Danmarks Fødevareforskning hjemmeside.
Kontakt Hotline om fugleinfluenza: 70 13 00 12 |