Tema om kemoterapi

Af dyrlæge Knud Dahlgaard

Hvad er kemoterapi?
Ved kemoterapi forsøger man at dræbe kræftceller eller i det mindste bremse deres udvikling.

Inden for veterinærmedicinen bruges kemoterapi især til at lindre smerter og forlænge dyrets liv.

Det betyder, at dosen af kemomedicinen er mindre end den, man anvender til mennesker, og at bivirkningerne dermed bliver mindre og færre. Derfor er det også dyrlægernes erfaring, at de ubehagelige bivirkninger i form af hårtab og stærkt ubehag i forbindelse med selve behandlingen stort set ikke forekommer hos hunde og katte.

Hvorfor skal hunde og katte have kemoterapi?
Kemoterapi kan komme på tale af flere grunde:

• Flere og flere familiedyr bliver ramt af kræft. Det hænger bl.a. sammen med, at vores familiedyr lever længere og længere på grund af bedre foder, pasning, omsorg og behandling under sygdom. Da kræft især rammer ældre dyr, bliver antallet af dyr med kræft større.
• Undersøgelser har vist, at mindst én ud af fire hunde udvikler kræft på et eller andet tidspunkt, og at næsten halvdelen af de hunde, der lever 10 år eller mere, dør af kræft.
• Efterspørgslen på behandling af familiedyr med kræft er steget væsentligt de senere år.
• Kemoterapi kan nytte. Det kan hjælpe en række hunde og katte til at få en bedre hverdag og leve længere. Afhængig af hvilken kræftform der er tale om, kan levetiden forlænges med 1-2 år. I visse tilfælde kan kemoterapi også helt helbrede dyr med kræft.

Hvornår skal hunde og katte have kemoterapi?
Begrundelsen for at give kemoterapi er primært, at kemomedicin især rammer celler, som aktivt er i gang med at dele sig. De fleste kræftceller er meget aktive og deler sig hele tiden, og det er det, der gør, at kræftknuder er tilbøjelige til at vokse.

De fleste af kroppens normale celler deler sig derimod stort set ikke. Kun en lille procentdel befinder sig i delingsfasen. På den måde er man faktisk i stand til at ramme kræftcellerne ret specifikt uden at volde større skade på kroppens normale celler.

Derfor er kemoterapi som eneste behandling mest anvendelig mod de kræftformer, hvor celledelingen foregår i et højt tempo. Det gælder f.eks. kræftformer som lymfekræft, blodkræft og beslægtede sygdomme. Andre kræftformer, f.eks. brystkræft, som i højere grad er lokaliseret til et bestemt organ eller et sted på kroppen, bliver først og fremmest opereret væk. Det kan efter operationen være relevant at understøtte behandlingen med kemoterapi, hvis der er mulighed for, at kræftknuden kan have spredt sig til andre organer eller steder.

Det er altså især patienter med lymfekræft og blodkræft, der kan hjælpes med kemoterapi. Det er kræftformer med meget høj hastighed i celledelingen, og sygdommen udvikler sig i løbet af få uger.

Det er en fordel at komme i gang med behandlingen så tidligt som muligt, fordi små kræftknuder deler sig og vokser hurtigst. Efterhånden som kræftknuderne vokser, falder celledelingshastigheden, og i større knuder kan der desuden være dårlig blodforsyning. Begge dele medvirker til at nedsætte virkningen af kemoterapi.

Hvordan får hunde og katte kemoterapi?
De fleste typer kemomedicin bliver givet som drop sammen med saltvand. Enkelte typer medicin bliver givet som indsprøjtning i bugen og andre i form af tabletter.

Når et dyr starter på kemoterapi, skal det typisk til behandling én gang om ugen i de første måneder. Man vælger gerne en fast ugedag, hvor dyret så er indlagt fra morgen til aften og får kemoterapi.

Der er kun meget lidt ubehag forbundet med behandlingen. Der bliver lagt en såkaldt venflon (et plastickateter) i blodåren i et forben, og gennem denne venflon løber der saltvand med kemomedicin ind i blodbanen. Det er samme procedure som ved enhver anden dropbehandling. Efter behandlingen har dyret det næsten altid fint og er som regel lige så livlig og glad som før behandlingen.

Er kemoterapi farligt?
Kemomedicin er cellegifte, som er i stand til at slå visse celler ihjel. Så det er altså kraftfulde stoffer, vi har med at gøre, og derfor skal dyrlægen overvåge og vurdere dyret nøje. Overvågningen består bl.a. i undersøgelse af blodprøver, og her er det især de hvide blodlegemer, der har interesse.

Røde og hvide blodlegemer dannes hele tiden i knoglemarven. Derfor er der altid celler i knoglemarven, som er i delingsfase, og de celler bliver også ramt af kemomedicinen. Det kan i visse tilfælde betyde et fald i antallet af røde og hvide blodlegemer. Specielt de hvide blodlegemer har stor betydning for bl.a. immunforsvaret, og derfor er det vigtigt, at antallet ikke falder under er bestemt niveau. Derfor skal dyr, som er i kemoterapi, regelmæssigt have taget en blodprøve.

Kemomedicinen vil også ramme nogle grupper af celler i tarmen, som også deler sig flittigt hele tiden (de såkaldte kryptceller). Det betyder, at nogle kemopatienter får forstyrret deres tarmfunktionen med kvalme, opkast, appetitløshed og diarré til følge. Når der opstår bivirkninger i forbindelse med kemoterapi, er det oftest i form af symptomerne fra mave-tarm-kanalen, men som tidligere nævnt er det sjældent, at dyr får bivirkninger.

Kemomedicin skal omgås med forsigtighed af personalet. De dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som direkte har med kemobehandlingen at gøre, skal være ekstra forsigtige i forbindelse med håndtering af stoffet og de hjælpemidler, der har været i kontakt med kemomedicinen.

Er det synd for dyret?
Der er naturligvis nogle meget vigtige etiske spørgsmål i forbindelse med overvejelserne om kemoterapi, og der melder sig en masse spørgsmål. Er det rimeligt over for hunden/katten? Har den det ikke dårligt, mens den får kemoterapi? Skal den ikke hellere have fred nu? 

Det er vigtigt, at man som ejer får diskuteret spørgsmålene grundigt igennem med sin dyrlæge. Der skal god tid til, så man kan få belyst problemerne godt og grundigt.

Faktum er, at en række dyr med kræft - især dem med lymfekræft og beslægtede lidelser - får det meget bedre, hvis de kommer i gang med kemoterapi. De bliver lindret for det store ubehag, sygdommen gav dem, de bliver glade, velfungerende og har ingen smerter. Som regel kan ejeren fortælle, at hunden/katten har det næsten lige så godt som før, den blev syg.

Så længe en hund eller en kat, der har kræft, har det godt dag for dag og er fri for smerter og ubehag, er der bestemt ingen betænkeligheder ved at lade den leve.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis din hund eller kat bliver ramt af kræft, og du gerne vil i gang med at give den en lindrende behandling.