|
Incurin Receptpligtig
Indhold Middel mod ufrivillig vandladning Virksomt stof: Estriol
Fremstillet af Intervet International B.V. Boxmeer Holland
Indehaver af markedsføringstilladelse i Danmark Intervet International B.V. Boxmeer Holland
Anvendelse Incurin anvendes til behandling af hormonafhængig ufrivillig vandladning (urininkontinens) som følge af mangelfuld funktion af blærens lukkemuskel hos steriliserede hunhunde. Denne tilstand kan indtræffe hos steriliserede tæver som følge af, at man ved operationen fjerner æggestokkene og dermed produktionen af visse hormoner.
Må ikke anvendes Må ikke anvendes til intakte hunhunde, da virkningen kun er dokumenteret på steriliserede hunhunde. Dyr med symptomer på forøget drikkelyst og vandladning bør ikke behandles med Incurin.
Mulige bivirkninger Østrogeneffekter (Incurin er beslægtet med det hunlige kønshormon østrogen) såsom opsvulmede ydre kønsorganer, hævede mælkekirtler og/eller tiltrækkende virkning på hanhunde kan forekomme ved den højeste anbefalede dosis på 2 mg pr. hund med en hyppighed på ca. 5-9%. Bivirkningerne forsvinder efter reduktion af dosis. I sjældne tilfælde kan blødning fra vagina ses.
Forsigtighedsregler Ingen.
Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til Hund (hunhund).
Dosering Da forholdet mellem den endelige effektive dosis og legemsvægten ikke er fastlagt, må dosis fastsættes individuelt for den enkelte hund.
Følgende fremgangsmåde anbefales: Begynd behandlingen med 1 tablet om dagen. Hvis resultatet af behandlingen er tilfredsstillende, sænkes dosis til en halv tablet om dagen.
Hvis resultatet af behandlingen ikke er tilfredsstillende, øges dosis til 2 tabletter om dagen, der gives som én dosis. Nogle hunde har ikke behov for daglig behandling; behandling hver 2. dag kan forsøges, når den effektive daglige dosis er blevet fastlagt.
Minimumsdosis bør ikke være under 0,5 mg pr. hund pr. dag. Man bør sikre sig, at den dosis der gives for at opnå den ønskede effekt, er så lav som mulig. Giv ikke mere end 2 tabletter pr. hund pr. dag. Hvis der ikke opnås det ønskede resultat af behandlingen, bør man revurdere diagnosen og overveje andre årsager til ufrivillig vandladning som f.eks. lidelser i nervesystemet, svulst i blæren etc.
Hunden bør undersøges hver 6. måned, så længe den er i behandling.
Findes som Tabletter på 1 mg. 1 tablet indeholder 1 mg estriol.
Retningslinier vedr. opbevaring Må ikke opbevares ved temperatur over 30°C. Opbevares utilgængeligt for børn. |
|