|
Caninsulin® Vet Receptpligtig
Indhold Middel mod sukkersyge. Virksomt stof: Insulin
Fremstillet af Intervet International B.V. Boxmeer, Holland
Indehaver af markedsføringstilladelse i Danmark Intervet International B.V., Boxmeer, Holland
Anvendelse Anvendes ved behandling af sukkersyge (diabetes mellitus)
Må ikke anvendes Præparatet bør ikke anvendes til sukkersyge-ramte dyr med alvorlige og akutte kliniske symptomer på væskemangel, bevisthedsforstyrrelse m.v. Til sådanne patienter skal anvendes præparater med hurtigt indsættende insulinvirkning.
Mulige bivirkninger Den hyppigst forekommende bivirkning ved insulinbehandling er for lavt blodsukker. Tilstanden opstår pludseligt og viser sig ved tegn på sult, uro, ustabile bevægelser, muskelsitren, ustabil eller sammensunken bagparti og desorientering. Tilstanden behandles ved hurtigst muligt at give hunde druesukker, chokolade, kage eller andet sødt man har ved hånden, så blodsukkerniveauet hæves
Forsigtighedsregler Det er vigtigt, at der lægges et fast fodringsprogram med et minimum af afvigelser og ændringer. Før CaninsulinÒ Vet. gives, bør man sikre sig altid at have druesukkerpulver (glukosepulver) i hjemmet. Tegn på sult, uro, ukoordinerede bevægelser, muskelsitren, ustabil bagkrop og desorientering hos patienten tyder på for lavt blodsukker og kræver øjeblikkelig indgift af druesukkeropløsning og foder (eller noget sødt - se oven for), således at blodsukkerniveauet hæves. Stress og uregelmæssig motionering bør undgås. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af binyrebarkhormoner. Sterilisering bør overvejes.
Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til Hund
Dosering Caninsulin® Vet. bør gives under huden (subkutant) 1 gang dagligt. Der bør anvendes insulinsprøjter til 40 IE/ml . For at opnå balance mellem dannelsen af glukose og effekten af Caninsulin® Vet. skal fodringen tilpasses behandlingen, og den daglige foderration deles op i to lige store dele. Indhold og mængde af det daglige foder bør være konstant. Insulininjektionen bør gives samtidig med den første ration af den daglige fodermængde. Anden foderration bør gives ca. 7,5 timer efter (f.eks. kl. 08:30 og kl. 16:00). Hvert måltid bør gives på samme tidspunkt hver dag. En enkelt daglig dosis er ofte nok til at stabilisere blodsukkerniveauet. Til nogle hunde, f.eks. med varierende aktivitetsniveau, kan det dog være nødvendigt at give insulin to gange dagligt. Dosis afhænger af dyrets egen insulinproduktion og er derfor individuel. Begyndelsesdosis er 1 IE pr. kg legemsvægt plus en supplerende dosis afhængig af vægten: | Supplerende dosis | | Eksempler | | | Vægt | afhængig af vægt | Vægt | Total start dosis | | < 10 kg | 1 IE | 6 kg | 6 + 1=7 IE | | ca.10 kg | 2 IE | 10 kg | 10 + 2=12 IE | | 12-20 kg | 3 IE | 16 kg | 16 + 3=19IE | | > 20 kg | 4 IE | 30 kg | 30 + 4=34 IE |
Når dosis er endelig fastsat, og hunden stabiliseret, skal der udarbejdes et behandlingsprogram. Målet er at undgå variationer i insulinbehovet. Dette indebærer blodprøver med måling af blodsukkerniveauet for at påvise under- eller overdosering af insulin og justering af dosis, hvis dette er påkrævet. Omhyggelig stabilisering og nøje overvågning og kontrol i behandlingen vil bidrage til, at kroniske problemer i forbindelse med diabetes f.eks. grå stær, fedtlever osv. begrænses. 2-3 gange om ugen bør uringlukoseniveauet kontrolleres om morgenen før insulininjektionen og det første måltid. Hvis disse prøver blot er sporadisk positive, ændres dosis ikke. Hvis prøverne vedvarende er positive, bør dosis justeres. Det er også hensigtsmæssigt at notere hundens generelle helbredstilstand (inkl. velbefindende, tørst og appetit). Dyrlægen skal kontrollere patienten hver 2. - 4. måned (evt. oftere) og vurderer optegnelserne over dyrets helbred og uringlukoseniveau. Endvidere kontrolleres blodsukkerniveauet. Justering af insulindosis foretages af dyrlægen på basis af analyse af de kliniske data samt blodsukkerniveauet. Ejerens evne til at opdage og reagere korrekt på symptomer på for lavt eller for højt blodsukker er vigtig for kontrollen med behandlingen. Øget tørst, ædelyst og urinering i kombination med vægttab, fældning eller dårlig pelskondition samt sløvhed er de mest almindelige kliniske symptomer på for højt blodsukker og kræver øget insulindosis, for at bringe blodsukkeret tilbage til det normale niveau.
Findes som Hætteglas 10 x 2,5 ml. 1 ml indeholder 40 IE porcint (svine) insulin. Hætteglas 1 x 10 ml. 1 ml indeholder 40 IE porcint (svine) insulin
Retningslinier vedr. opbevaring Holdbarhed efter anbrud: 20 dage ved 2-8°C. Opbevares utilgængeligt for børn. |
|