|
Vasotop Vet. Receptpligtig
Indhold Middel mod svigt i hjertets funktion (hjerteinsufficiens). Virksomt stof: Ramipril
Fremstillet af Intervet International B.V., Boxmeer, Holland
Indehaver af markedsføringstilladelse i Danmark Intervet International B.V., Boxmeer, Holland
Anvendelse Anvendes ved hjerteinsufficiens hos hund.
Må ikke anvendes Må ikke bruges ved forsnævringer i de store blodkar i hjertet (f.eks. aortastenose, mitralstenose) eller ved fortykkelse af hjertevæg med nedsat blodgennemstrømning.
Mulige bivirkninger I starten af behandlingen, eller efter en øgning af dosis, kan der i sjældne tilfælde opstå blodtryksfald, som giver sig til kende ved sløvhed eller ukoordinerede bevægelser. I sådanne tilfælde stoppes behandlingen, indtil hundens tilstand igen er normal. Behandlingen genoptages derefter med ½ dosis. Da høje doser af vanddrivende medicin også kan medføre blodtryksfald, skal samtidig anvendelse af disse lægemidler undgås i den tidlige fase af behandlingen.
Forsigtighedsregler Hvis der opstår tegn på sløvhed eller ukoordinerede bevægelser (tegn på for lavt blodtryk) under behandlingen med Vasotop Vet., skal behandlingen stoppes. Når symptomerne er aftaget genoptages behandlingen med ½ dosis. Brugen af produktet til hunde med blodmangel eller væskemangel (f.eks. efter vanddrivende behandling, opkastning eller diarre) kan føre til pludselig opstået blodtryksfald. I sådanne tilfælde skal hunden straks til dyrlægen, så denne kan genoprette væske- og elektrolytbalancen. Behandlingen skal afbrydes, indtil situationen er stabiliseret. Hos hunde med risiko for blodmangel skal doseringen af Vasotop Vet. opstartes gradvist over en uge (begynd med halv normaldosis). 1-2 dage før og efter behandling med Vasotop Vet. begyndes, skal hundens væskebalance og nyrefunktion kontrolleres. Dette er også nødvendigt, når dosis øges, eller hvis der gives vanddrivende medicin samtidig. Hos hunde med nyreproblemer skal nyrefunktionen følges under behandling med Vasotop Vet. Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til Hund.
Dosering Anbefalet dosis er 0,125 mg pr. kg legemsvægt 1 gang daglig. Tabletterne indgives gennem munden.
Behandlingen skal altid påbegyndes med den lavest anbefalede dosis. Dosis bør kun øges, hvis den ønskede effekt udebliver. Afhængig af graden af blodtilstrøm-ningen til lungen hos hunde med hoste eller væske i lungen, kan dosis øges efter 2 uger til 0,25 mg pr. kg legemsvægt 1 gang daglig.
Findes som Tabletter på 1,25 mg. 1 tablet indeholder 1,25 mg Ramipril Tabletter på 2,5 mg. 1 tablet indeholder 2,5 mg Ramipril Tabletter på 5 mg. 1 tablet indeholder 5 mg Ramipril
Retningslinier vedr. opbevaring Opbevares ved 15°C til 25°C. Opbevares utilgængeligt for børn. |
|