|
Ampivet® vet.
Indhold Bredspektret bakteriedræbende middel (antibiotika). Virksomt stof: Ampicillin trihydricum
Fremstillet af: Norbrook Laboratories Ltd. Newry BT35 6JP Nordirland
Indehaver af markedsføringstiladelse i Danmark: Boehringer Ingelheim Dammark A/S Strødamvej 52 2100 København Ø
Anvendelse: Ampivet vet. anvendes mod infektioner forårsaget af bakterier, der er følsomme for Ampivet vet. (ampicillin trihydricum).
For eksempel infektioner i urinveje, luftveje og mave-tarmkanalen.
Må ikke anvendes: Ampivet vet. må ikke anvendes til dyr med penicillin- eller cephalosporinallergi. Bør ligeledes ikke anvendes til kaniner, marsvin og hamstre på grund af risikoen for en eventuel dødelig tarminfektion.
Mulige bivirkninger: Der kan lejlighedsvis forekomme diarré og nedsat ædelyst.
Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme. Symptomerne forsvinder, når behandlingen ophører.
Forsigtighedsregler: Må kun anvendes til nedenstående dyrearter, med mindre dyrlægen foreskriver andet.
Den eller de dyrearter lægemidlet er godkendt til: Hund, kat og kvæg.
Dosering: Hund og kat skal have 25 mg pr kg legemsvægt 2-3 gange dagligt i 3-5 dage.
Hund: 10-40 kg 1/2-2 tabletter 2-3 gange dagligt.
Kat: 3-6kg 1/4-1/2 tablet 2-3 gange dagligt.
Kalv: 1-2 tabletter 2-3 gange dagligt.
Dosisstørrelse og behandlingstidens længde kan variere, bl.a. afhængig af sygdommens art og sværhedsgrad. Ovenstående skal derfor kun betragtes som vejledende, og dyrlægens anvisninger bør under alle omstændigheder følges.
Findes som: Tabletter på 500 mg. 1 tablet indeholder 500 mg ampicillin trihydricum.
Retningslinier vedr. opbevaring: Opbevares ved stuetemperatur (15-25° C). Opbevares utilgængeligt for børn. |
|